I Four Pillars X Hernö Dry Island Gin forenes det kolde nord med det varme syd. Ginnen produceres på Four Pillars Distillery i Healesville, der ligger nordøst for den australske millionby, Melbourne.
Hernö Dry Island Gin er sammensat af nogle af de bedste urter fra henholdsvis Australien og Sverige. Den klassiske enebærsmag er fremtrædende, men ginnen får også karakter fra citron myrtle og wattleseeds fra Australien samt fra mjødurt og korianderfrø hentet i den svenske natur. Dette giver ginnen en særpræget og anderledes smagsoplevelse.