Belvedere Heritage 176 er ganske enkelt smagen af vodkas fortid. Frem til det 19. århundrede var polske
vodkaproducenter afhængige af en gammel teknik kaldet 'maltning'. Her brugte man ovne til at frigive enzymer fra rugens stivelse for således at producere alkohol - en tradition som på naturlig vis også afslørede rige og karakteristiske smage.
I takt med, at vodka-kategorien og teknologien udviklede sig, er disse traditioner desværre forsvundet og glemt, og vodka er siden blevet associeret med en mere neutral smagsprofil. Belvedere udfordrer denne opfattelse af vodka som en neutral og smagsløs væske og tror på at rug, essensen af Belvedere, bidrager med både karakter og smag.
For at understrege rugens fantastiske kvaliteter har Belvedere genoplivet den traditionelle maltning-teknik, som udløser dybde, smag og kompleksitet, som ellers ville være gemt i rugen. Denne dybde og kompleksitet afslører smage af honning, valnød og allehånde.
Heritage 176 er resultatet af mange måneders arbejde og uendelige forsøg på at ramme det helt rigtige blend. Maltet spiritus er nemlig et kraftigt produkt og skal derfor anvendes med stor forsigtighed. I sidste ende ramte man dog det perfekte blend: 2% maltet spiritus og 98% vodka.
Heritage 176 kan nydes over is med et twist eller i et væld af lækre cocktails.