Igennem de sidste 190 år har det været én af Angosturas fornemmeste opgaver, at skabe nogle af de fineste og mest komplekse rom i verden. Hos Angostura er man klar over, at dette kræver erfaring, ekspertise og ikke mindst masser af tålmodighed. Når det hele så går op i en højere enhed, er skaberglæden størst, og det er derfor en stor glæde at kunne præsentere den tredje udgave af Angostura’s Cask Collection # 1 serie, der ligesom de forrige, kun tilbydes i en meget begrænset mængde.
Den nye Cask Collection-rom ligger på 40% og er den første rom, som Angostura har modnet i sherryfade. Rommen er skabt på en blanding af teknikker, der har rod i Old World-romproduktion og perfektioneret i den nye verden, hvilket betyder, at den først er lagret på amerikansk eg og så færdiglagret 9 måneder på Oloroso sherryfade.
Resultatet er en ravfarvet rom, der frembringer duftnoter af: kakao, mørk sirup, eg og søde svesker, og byder på smagsnoter af ristede nødder, hint af sherry og en blød og afrundet afslutning af eg.
Hver limited edition-rom producers kun en gang og kan ikke repliceres. Den første var en No. 1 First Fill Bourbon (2013) og den anden i serien No. 1 French Oak (2015) - begge vandt den eftertragtede Rum Journal Rum of the Year Award.