EIK er en Oak Gin lavet på en kompleks base og som har ligget på medium-ristede amerikanske egetræsflis i to uger. Ligesom Whisky, Rom og andre spiritusser, har egetræ en masse at byde en gin. Egetræ kan bidrage med en sødme og give en let ristet karakter, samtidig med at det forener ginens botanicals på en helt anden måde end hvis det ikke var til stede. Det er præcist tilfældet her.
EIK blev destilleret i primo november 2020, og har fået en masse tiltrængt hviletid før flaskning. Det har resulteret i at ginen har nået sit fulde smagsmæssige potentiale og er klar til nydelse. ‘EIK’ er islandsk og betyder “eg”.
Om Fennec Spirits
Fennec Spirits et nyt destilleri med hjem i Gudumholm, hvor de deler lokaler med deres søster-virksomhed Bad Seed Brewing. Hvis man kommer fra Nordjylland er placeringen ret legendarisk; her lå nemlig Landkær Sodavandsbryggeri, som havde et enormt lokalt rodfæste.
Fennec Spirits blev lanceret d. 5. November 2020 sammen med de tre første produkter; Einn Gin, Meyja Gin og Epli Snaps. Destilleriet er primært drevet af brødrene Johann og Heimir med Fredrik på sidelinjen. Heimir og Johann er oprindeligt fra Island, men har boet i DK siden 1996. Derfor synes de at det kunne være sjovt at give deres produkter islandske navne.
De har et 500 L destilleriapparat af typen hybridkolonne (eller reflux kolonne) som er enormt alsidigt og kan producere alt fra neutral finsprit til de helt komplekse typer af spiritus som whisky, rom og brandy. Vores produktion er på ca. 200 - 250 flasker a 70 cl per batch.