Koval Barreled Gin er lavet på en række udvalgte botanicals, deriblandt (selvfølgelig) enebær, hyben, kvan og korianderfrø. Efter destillationen lagres ginnen på et whiskyfad, som udover den smukke farve giver let egetræsagtige noter af vanilje og varme krydderier. Når ginnen har fået den rette mængde fadpræg, bliver den tappet ved 47% alkohol. 100% økologisk.
Koval Distillery er grundlagt i 2008 og er Chicagos første destilleri siden midten af 1800-tallet. De to grundlæggere, Robert og Sonat Birnecker, som agerer henholdsvis master distiller og chef for marketing og distribution, samarbejder med lokale landmænd i Amerikas ”Midwest” om de mange forskellige kornsorter Koval bruger. Udover bourbon-whiskey, som er lavet primært på majs, producerer man nemlig også whiskey på kornsorter, der er mere usædvanlige i whiskey-sammenhæng, såsom havre og hirse. Alt dyrkes økologisk og hos Koval frigives al whiskey som enkeltfadsaftapninger.
Porteføljen består dog ikke kun af whiskey – Koval laver også gin, vodka og en række mere eksperimenterende likører og brandies, såsom jasminlikør, sveskebrandy og jordskokkespiritus.