Duften såvel som smagen er domineret af enebær og citrusnoter og bærer et helt igennem rent udtryk. Indbydende og tør i stilen. Elegant, ren og klassisk beskriver bedst Martes Santo London Dry, som er destilleret to gange i over 100 år gammel kobber pot still efter den gammeldags metode.
Martes Santo betyder hellig tirsdag og destilleriet har mange år på bagen siden fødslen i 1870, da Francisco Girón Pineda grundlagde virksomheden med en investering på 500.000 pesetas. Spanierne destillerer stadig på kobber og med frugt fra parken Parque Sierra de Aracena y Picos de Aroche i Huelva.