Berry Bros & Rudd blev grundlagt i 1698 og er London’s ældste vin og spiritushandel. Berry Bros & Rudd har til huse på St. James Street no. 3, en adresse de har haft siden grundlæggelsen. En traditionsrig virksomhed, der også tæller en del prominente kunder gennem tiden, såsom Lord Byron, King George III og de er stadig kongelig hofleverandør til H.M. Dronning Elisabeth samt H.R.H Prinsen af Wales.
No. 3 er en London Dry Gin og navnet refererer til Berry Bros & Rudd's adresse på St. James Street og hylder alle de traditioner og karakterer, der omgiver en klassisk London Dry Gin.
Smagen er med tydelig enebær i forgrunden, understøttet af blomsteragtige noter og varme fra kardemommen. Den er rig på citrus som komplimenteres godt af ingefær.
No. 3 London Dry Gin er en klassisk ”old school” gin, der egner sig særdeles godt til klassiske cocktails.