Her får du en rom, der bare emmer af sol, strand og palmesus. Plantation Xaymaca Special Dry er en karakteristisk caribisk rom med en flot ravfarve. Den er destilleret udelukkende på pot stills uden tilsat sukker og sammensat af rom fra to destillerier; Clarendon og Long Pond.
Selvom Plantation Xaymaca Special Dry ikke er tilsat sukker, er smagen alligevel fyldt med sødme. Den smager desuden af allehånde, orangeblomst og abrikos. Duften sender tankerne hen på eksotiske Jamaica med noter af overmoden banan, grillet ananas og et særligt hint af diesel og røg. Nyd den ren, eller brug den i cocktails som mai tai.