Denne belgiske gin er fremstillet af Buss Spirits, og er udgivet som en del af deres Choice Cut Collection. Det er en gin inspireret af smagene fra Middelhavsområdet, og dens sammensætning af naturlige botaniske ingredienser giver netop de delikate noter man forbinder med det.
Midi Cut er en del af Serge Buss’ Choice Cut Collection. Her er tale om klassiske “hvide” gins, som hver især har sit eget særpræg, og som er lavet ud fra hvad bartendere søger af variation i gin.
Denne gin udmærker sig ved at være lavet med inspiration fra middelhavsområdet, og der er derfor brugt store mængder friske middelhavsurter, som basilikum, timian, merian og laurbærblade. Denne intense brug af urter er balanceret med brug af friske appelsiner og friske citroner, således at den færdige gin er delikat balanceret mellem urter og friskhed. I alt er der brugt 14 forskellige botanicals i Midi Cut, for at skabe både intensitet, særpræg og sikre utrolig høj kvalitet.