Østersøens Brænderi beliggende på Bornholm er et ultra lille håndværksdestilleri. Af sådanne var der mange på Bornholm for mange mange år siden. Martin Hintze Seremet Kofoed laver her sine gin. Gin som er formet med kærlighed for den bornholmske natur, hvorfra han bliver inspireret og henter sine "botanicals".
I ginnen indgår der botanicals som enebær, koriander, angelikarod, citronskal, mynte og lakridsrod, samt hyldeblomst havtorn og stikkelsbær – hvilket giver en dejlig og ret markant sødme. Særligt den sur-søde bitre smag fra stikkelsbærrene komplimenterer enebærrene og giver en meget interessant frugtig bitterhed og dybde.