Skagerrak Nordic Dry Gin er skabt i samarbejde med nogle af Norges, Danmarks og Sveriges bedste bartendere. Den unikke opskrift til Skagerrak Nordic Dry Gin er kommet til verden takket være disse bartenderes ekspertise inden for råvaresammensætning og deres store praktiske kendskab til kundernes smag og ønsker.
Med Skagerrak Nordic Dry Gin er producenterne gået efter at genskabe følelsen af at gå tur langs kysten en kølig sommerdag: Duften af vand og de bær og blomster, som vokser langs kysten. For at genskabe denne følelse er der brugt destillater og botaniske elementer, som findes i Skagerrak-regionen, blandt andet tang. Et andet element er kommen, som ved destillering tilfører ginen friske citrus-toner. Mere end 60 nordiske botaniske elementer er blevet testet, inden den endelige opskrift faldt på plads.
Resultatet er en klassisk gin med tydelige præg af enebær og anis samt en særpræget nordisk signatur. En god og kompleks gin, som både tilfredsstiller de inkarnerede gin-elskere, samt dem som synes, at gin typisk har en lidt for markant smag.